Mobning er desværre et kæmpe stort problem på landets skoler og ofte bliver der ikke taget hånd om det. Enten fordi, børnene holder det skjult eller fordi, skolen ikke ved, hvordan de skal håndtere det.
Mange forældre kommer til mig, fordi deres barn har været udsat for mobning eller er på konstant overarbejde for at indgå i et fællesskab. De har brug for hjælp til at håndtere mobningen og de følger det medbringer.
Konsekvenserne af mobning er at det kan, og udvikler sig ofte til et traume, når barnet er blevet mobbet eller bare ikke føler de bliver tilvalgt i de sociale fællesskaber, de har et inderligt ønske om at være en del af. Det betyder at barnet forsøger at ændre personlighed for at passe ind, fordi det bliver for sårbart at være sig selv.
Det nytter derfor ikke noget at vi forældre siger “bare vær dig selv, det er godt nok”. For det kan barnet ikke, da det lige præcis var det de gjorde før, og var det som blev gjort forkert af deres omgivelser.
Hvad er mobning?
Mobning er en alvorlig form for gentagen negativ adfærd, hvor et barn eller en ung bliver målrettet af andre med henblik på at skade, ydmyge eller isolere. Det kan ske både fysisk, verbalt, socialt eller digitalt. Mobning handler om en ulige magtbalance, hvor den der mobber, bevidst udnytter sin magt til at kontrollere eller dominere andre.
Børn der oplever mobning i folkeskolen, kan opleve lavt selvværd, angst, ensomhed og føle sig magtesløse. De kan have svært ved at sige fra eller bede om hjælp, fordi de måske frygter, at situationen bliver værre. Mobning påvirker ikke kun de direkte involverede, men også dem, der er vidner til det, og det kan skabe et dårligt miljø, hvor ingen føler sig trygge.
Som certificeret børne- og ungecoach er det vigtigt at hjælpe børn og unge med at udvikle strategier til at håndtere mobning, opbygge deres selvtillid og styrke deres sociale færdigheder. Det er også essentielt at arbejde tæt sammen med skoler og forældre for at sikre, at der bliver skabt et trygt miljø, hvor mobning ikke tolereres, og alle ved, hvordan de skal håndtere det. Hvis ikke der tages hånd om problematikken går det hårdt ud over de unges trivsel.
Sådan arbejder jeg med børn og unge der er bliver mobbet
Som certificeret børn/unge coach og traumeterapeut arbejder jeg hver dag med børn og unge der oplever mobning. I dette arbejde genfinder vi sammen deres ressourcer/deres kerne. Ved hjælp af en systemisk opstilling og tilpasset traumeterapi, mærker de, at de faktisk har de ressourcer og handlemuligheder der skal til nu, som de ikke troede de havde, og derfra arbejder vi med, på en respektfuld måde, at få alle de sårede følelser frem, der opstod da mobningen begyndte og genopretter de situationer, som barnet eller den unge stod i.
Det handler om ikke at tage alle de sårede følelser med videre i livet, men at skabe et nyt narrativ der giver grobund for at skabe en ny begyndelse.
Modsat hvad nogle tror, nytter det ikke noget ikke at blot tale og mærke situationerne, fordi det netop sætter sig som traumer. Vi forældre vil ofte gerne selv løse det, men vi har ikke mulighed for at se alle de skjulte dynamikker, der foregår i det sociale fællesskab og vi bliver også selv ramt af den uretfærdighed og de ubærlige oplevelser børnene fortæller os. For vi vil jo gerne beskytte dem, men børnene har i stedet brug for konkrete redskaber til at finde ind til dem selv og deres selvværd igen, samt komme i trivsel. Det er en stærk oplevelse for barnet og deres forældre, at de igennem terapi, og de redskaber de får, faktisk kan ændre deres mindset og selvopfattelse så de kan møde den samme virkelighed, men med en helt anden ‘rygsæk’ og værktøjskasse, hvor de tiltrækker alt det de inderligt ønsker, og barnet går fra mistrivsel til trivsel.