5 sætninger, du kan bruge når du spejler dit følsomme barn

Flere af de forældre, der kommer til mig, har en fornemmelse af, at de har et meget følsomt barn, men det er bare ikke noget, de har sagt højt – hverken til barnet eller andre. Her kan du lære lidt om, hvordan du og dit barn kan tale om de svære følelser og få 5 sætninger du kan bruge, når du spejler dit følsomme barn.

Det er min erfaring, at særligt sensitive børn i høj grad har brug for at blive spejlet, guidet og forstået af deres forældre. Så hvis du har en fornemmelse af at dit barn er særligt sensitivt, kan du med fordel øve dig i at spejle barnet. Det er slet ikke svært. Det handler om at sætte ord på de følelser, du tror dit følsomme barn slås med indeni. Her er nogle eksempler på sætninger, du kan bruge overfor dit særligt sensitive barn.

5 sætninger du kan bruge, når du spejler dit følsomme barn

  1. Kender du det, når du går ind i  klassen eller et andet rum, så kan du mærke alle de stemninger, der er. Du føler dig måske endda ansvarlig for, hvis nogen er kede af det, vrede eller bare sidder og kigger. Sådan har jeg det også.
  2. Jeg har det nogen gange sådan, at jeg ikke har lyst til at prøve nye ting, jeg er virkelig bange for at fejle, kender du det? 
  3. Kender du det, når der kommer mange mennesker ind i dit hjem, så har du slet ikke lyst til at komme ud fra værelset, sådan havde jeg det også, da jeg var barn.
  4. Det værste jeg vidste som barn var,  når jeg blev afbrudt i det jeg lavede. Jeg blev virkelig vred og gjorde alt for at gøre modstand, så det endte med store konflikter, hvor alle blev vrede på hinanden. 
  5. Jeg følte som barn, at mine forældre hele tiden kun skældte mig ud. Jeg var i tvivl om de elskede mig, og var helt sikker på, at de meget bedre kunne lide mine søskende. Har du det også sådan nogen gange? 

Måske sætningerne kan inspirere dig til, hvordan du hjælpe dit særligt sensitive barn til at forstå sine egne følelser bedre. Og hvis du er i tvivl om, hvorvidt dit barn er særligt sensitivt, skal du ikke fortvivle – for i virkeligheden har alle børn godt af at blive spejlet. Så det er bare med at komme i gang. Øvelse gør mester. 

Læs om min tilgang til coaching af børn her

Her kan du læse mere om, hvad det vil sige at være særligt sensitiv.

Hvis du vil læse mere
3 sandheder om ensomhed
3 sandheder om ensomhed

3 sandheder om ensomhed

Ensomhed er et tilbagevendende tema - for børn, unge og voksne. Derfor er det vigtigt for mig at skrive om! Som coach møder jeg ofte ensomheden hos mine klienter. Jeg har heldigvis en del redskaber jeg bruger til at hjælpe mine klienter ud af ensomheden og med at...

Familieferie
Få en bedre familieferie

Få en bedre familieferie

Familieferie er ikke altid lutter idyl. Ofte er det i ferien, at mange af de underliggende konflikter og problemer i familien kommer op til overfalden. Men sådan behøver det ikke være. Vil du vide hvordan I kan få en bedre familieferie, så læs videre her. Jeg...

Er du bekymret for dit barn?

Er du bekymret for dit barn?

Det kan være rigtig svært at nå ind til sit barn, selvom man rigtig gerne vil gøre alt for at hjælpe og guide. Hvis du er bekymret for dit barn, kan coaching måske være løsningen. Jeg har mange års erfaring som coach for børn og unge. Er du bekymret for dit barn?...

Stress er naturligt

Stress er naturligt

Stress er almindeligt men ikke særlig rart. Lider du af stress, kan du måske genkende nogle af symptomerne på listen i bunden Stres er en vigtig biologisk mekanisme, som vi alle sammen er født med. Det er en mekanisme, som er beregnet til at kunne hjælpe os i...

GDPR Cookie Consent with Real Cookie Banner